Villa Giada – Andrea Faccio La Quercia 2008

En dejlig rødvin i eftermiddag under fodboldkampen med RFC viste sig at være en fortræffelig en af slagsen! Barbera d’Asti: En let til mellem kraftig rødvin med store stilmæssige udsving. Som oftest frugtbetonet ligefrem vin med en behagelig (til tider markant) syre. Ved fadlagring udviser druen dog større kompleksitet, og de gode producenter fremstiller fremragende vine. Omkring 1980 oplevede Barbera d’Asti dog et kraftigt fald i omdømmet, da der var generel tendens til at plante Barbera overalt. Barbera har nemlig ry for at være en dyrkningsmæssig taknemmelig drue, men den har sine grænser. Kvaliteten kan være direkte dårlig, men det var den her bestemt ikke!

Meget intens rubinfarve med violet skær.  I næsen er den kompleks og overvældende med modne frugter som brombær, kirsebær, blomme, vanilje og behageligt tobak. I munden  fyldig, harmonisk, rig på fedme og sødme. En vin med stor krop og gode balancerede tanniner. En pragtfuld vin.

Pris 124 kr. hos Jysk Vin

Vurdering:

Villa Giada ligger i hjertet af Piemonte ‘s vinområde, midt mellem bakkerne i Asti og Alba, nær Monferrato og Langhe, de to ønologiske regioner Piemonte. De ejer mere end 25 hektar vinmarker, som ligger i klynger omkring 3 gamle gårde. Der har ligget vinmarker på ejendommen i mere end 200 år og al jorden dyrkes nu efter økologiske principper. Vingården er siden 1993 blevet drevet af Andrea Faccio. Han har udstyret vinkælderen med det mest avancerede udstyr til vinfremstilling med moderne temperaturkontrollerede gæringstanke i rustfrit stål. Modningen foretages i de gamle underjordiske kældre, gravet ud under gården for mere end to århundreder siden. Kælderen har en konstant temperatur på 14 ° – 16 ° C og en optimal relativ luftfugtighed på omkring 80%.

Druerne er høstet med hånden for at behandle dem så skånsomt som muligt og for at foretage en vigtig indledende kvalitetskontrol. De bliver bragt til vinkælderen i små kasser, hvorefter stænglerne fjernes inden presning. Efter gæringen udvælges de forskellige kvaliteter til lagring på store fade, mindre tønder eller små franske barriques, som Villa Giada stadig anser for bedst til lagring af de helt store vine. Efter en passende fadlagring tappes vinen på flaske for så at ligge yderligere i nogle måneder før den frigives til salg.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Italien, Jysk Vin, Piemonte og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s